Skip to main content

Optaget i Schweissregistret - hva' nu

Et sidste råd til dig som ny reg. schweisshundefører

Du vil komme ud i situationer, hvor den unge uerfarne reg. schweisshund ikke kan holde sporet, eller ikke kan tage sporet op.
Hvis rekvirenten er med på eftersøgningen, kan man føle sig lidt presset hvis hunden ikke umiddelbart kan holde sporet.
Uanset hvor magtesløs du føler dig i situationen, og uanset hvor fristende det kan være at slippe hunden i et frit søg, og lade den afsøge området foran sig i - skal du tænke langsigtet og holde hunden i rem, så længe du ikke har kontakt til det anskudte dyr.
Hvis du vælger at slippe hunden fri til et frit søg, hver gang din hund kommer ud i spormæssige problemer, kan jeg garantere dig for, at du ALDRIG vil få uddannet en reg. schweisshund som kan løse de svære eftersøgninger som kræver et godt og langt remarbejde, da det er et faktum at:

SCHWEISSARBEJDE er REMARBEJDE,

REMARBEJDE og atter REMARBEJDE

Et andet faktum er, at en reg. schweisshund aldrig bliver færdiguddannet, den bliver kun bedre og bedre.