Anskaffelse af hund (hvalp)

Der findes rigtig mange test, man kan lave med et hvalpekuld for at få udvalgt den helt ”rigtige” hvalp, som vi i vores tilfælde skal bruge som spor- eller schweisshund.

Færtprægning af hvalpene på schweiss eller andet allerede fra fødslen er bestemt ikke en dårlig idé.
Nogle mener, det er lidt overkill, men én ting er sikkert, og det er, at det på ingen måde kan skade hvalpene – tværtimod.

Adfærdsmæssigt er det utroligt vigtigt, at du får en mentalt sund hvalp, hvilket du ikke skal gå på kompromis med.

Hvalpens temperament og mentale sundhed

• Den bange, usikre hvalp eller den hvalp, som ikke selv søger kontakt til nye mennesker, skal du holde dig fra.
  
  
• Den dominante hvalp, som konstant søger konfrontationer med de andre hvalpe for at vise, at det er den, som er den stærkeste i kuldet, skal du også holde dig fra.

Den frække hvalp, som samtidig er tillidsfuld og kan slappe af, når du løfter den fra jorden, er mere interessant at holde øje med.
Det skal også være den hvalp, som kommer løbende hen til dig, når du sætter dig på hug og klapper lidt i hænderne.

Hvalpen må på ingen måde blive bange, når du klapper i hænderne, eller flygte, når du taber dit nøglebundt ved siden af den på terrassen eller på gårdspladsen.

Min første test – hvordan reagerer hvalpen i ukendte omgivelser?

Når jeg har fået frasorteret de hvalpe, som jeg ikke er interesseret i, hvilket kan være tæverne, hvis jeg skal have en hanhvalp, samt de hvalpe, som jeg adfærdsmæssigt ikke bryder mig om, tester jeg hvalpene yderligere (selvfølgelig med opdrætterens tilladelse).

Det første, jeg gør, er at løfte hvalpen op, bære den hen et sted, hvor den aldrig har været før, hvorefter jeg sætter den ned på jorden uden at sige noget til den.
Jeg er interesseret i at se, hvordan hvalpen reagerer på denne uvante oplevelse.

De fleste sunde hvalpe vil blot begynde at snuse lidt til omgivelserne, og når jeg bevæger mig i en retning, følger de stille og roligt efter.
Jeg ønsker ikke at se en hvalp, som ikke tør udforske omverdenen ved enten at stå helt stille og ikke turde røre sig eller blive ved med at hoppe op ad mig for at komme op i sikkerhed igen.

Min anden test – hvalpens interesse for klov og schweiss

Når jeg har fundet de mentalt sunde hvalpe, jeg kan vælge imellem, laver jeg en test, som indeholder en fært af schweiss og klove.
Da jeg tester hvalpene for at finde en ny schweisshund, er det for mig et must, at hvalpene, fra de er helt små, udviser stor sporlyst og har en naturlig interesse i at undersøge fært, spor, klov og schweiss.

• Mens hvalpene ikke ser det, trækker jeg en klov (med lidt schweiss på) hen over græsplænen (10–20 meter).
  
  
• Hvalpene har som nævnt ikke set, hvad jeg har lavet, og det, jeg vil se, er deres reaktion, når de lukkes ud på græsset og rammer den fært (klov og schweiss), som jeg har trukket over græsset.

De fleste hvalpe reagerer positivt og synes, denne fært lugter spændende, hvorefter de begynder at følge ”sporet” nogle meter, inden de måske slår af.
Jeg er interesseret i præcis den hvalp, som hele tiden vil gå og snuse i færten af klov/schweiss, som jeg har udlagt.

Det er muligt, den forlader færten nogle gange, men den skal hele tiden vende tilbage til færten.
Jo længere tid hvalpen af sig selv ”arbejder” med færten - desto bedre.

Test hvalpene flere gange over flere uger

Denne test laver jeg med hvalpene over flere uger for at få det rigtige billede af, hvilken af de udvalgte hvalpe der opfylder mine krav.
Derved får jeg med sikkerhed udvalgt den mentalt rolige hund med en udpræget sporlyst.

Jeg må hellere få indskudt, at fordi én eller to hvalpe viser mere interesse for den udlagte fært på græsplænen end de andre, er dette ikke ensbetydende med, at de andre hvalpe ikke kan ende med at blive fortrinlige schweisshunde.

Det, jeg forsøger at sige, er, at hvis du er ude at udvælge en hund, som du specifikt skal bruge som apporterende hund, vælger du næppe den hvalp, som ikke har en medfødt evne eller lyst til at bære ting i munden.

Besøg i øvrigt hvalpekuldet så ofte som muligt, da det er umuligt at udvælge den ”rigtige” hvalp efter blot et enkelt besøg.

Da jeg skulle hente en Bayersk Bjergschweisshund i Tyskland

Da jeg for mange år siden skulle afhente en Bayersk Bjergschweisshund i Tyskland, foregik udvælgelsen af hvalpen på en helt speciel måde.
Efter at være blevet godkendt til at købe en af de ”røde hunde” i den tyske forening KBGS oprandt dagen, hvor jeg skulle hente min nye hvalp langt nede i Tyskland.

Jeg havde forberedt alverdens test, så jeg var sikker på at få en god hvalp med hjem, men udvælgelsen af hvalpen var hurtigt overstået.
Opdrætteren tog mig med om bag huset, hvor de bedårende otte uger gamle hvalpe, med lyd på, var i gang med alvorlige trækkelege i et vildsvineskind.

Jeg kiggede på hvalpene, og inden jeg havde fået set ordentligt på dem alle, tog opdrætteren en af dem op og sagde: ”Værsgo, her er din hvalp.”

Jeg fik ingen mulighed for at teste eller udvælge nogen hvalp, for det havde opdrætteren allerede gjort.

Da jeg skulle hente min Hannoveranske Schweisshund i Tyskland

Efter at være blevet godkendt som hvalpekøber af en Hannoveransk Schweisshund i Tyskland, var jeg nede og besøge opdrætteren i Tyskland, da hvalpene var 6 uger gamle.

Den tyske opdrætter var meget interesseret i at få en hvalp til Danmark, så jeg fik muligheden for at vælge mellem tre hanhvalpe.
Den ene hvalp var ikke særlig stor, en anden hvalp var kæmpe stor, mens den tredie hvalp størrelsesmæssigt lå mellem de to andre.
Alle hvalpene i kuldet var meget tillidsfulde og jeg så ingen "røde flag", som gjorde at jeg ville fravælge nogle hvalpe.
Det tyske avlssytem i Verien Hirshmann var en garanti for hvalpenes genetiske spor- og schweissmæssige anlæg, så jeg kunne ikke bestemme mig for hvilken hvalp jeg synes var den bedste, hvorfor jeg bad opdrætteren om at vælge en af hvalpene til mig.
Opdrætteren fravalgte den mindste, alene på grund af størrelsen og fravalgte også den største, da en for stor hund måske kunne få lidt rygproblemer når den blev ældre - så jeg fik den der størrelsesmæssigt lå midt imellem de to andre.
Her i dag hvor hundene er blevet 2,5 år gamle, har den størrelsesmæssige lille hvalp, samme størrelse som de andre i kuldet, og den størrelsesmæssige store hvalp er ikke så stor i forhold til de andre hvalpe mere.
Men vigtigts af alt, så er alle hunden mentalt sunde og fantastiske schweisshunde i dag.

Gode avlslinjer kan være vigtigere end hvalpetest

I de tilfælde, hvor der avles seriøst på hundenes anlæg til et bestemt formål (her er det schweissarbejdet), og begge forældredyr og deres forældre generationer tilbage har vist de gode anlæg og resultater, er det fuldstændig lige meget, hvilken hvalp du får fra dette kuld.
Chancerne for, at de alle er i besiddelse af de ”gode anlæg”, er meget store.
I sådanne tilfælde vil et ofte være tilfældigt hvilken hvalp som lige tiltaler en mest, de gange man er ude og besøge hvalpene.
Det vil ofte være farvekombinationer, størrelsen på hvalpene o.lign. eksteriørmæssige forhold, som afgør ens valg af hvalp.
Når det er sagt er det bestemt ikke nogen dårlig ide at få lavet hvalpetest på hvalpene, da hvalpene godt kan have forskelligt sind, selvom de besidder de "rigtige" anlæg til spor- og schweissarbejdet.

Hvalpe efter forældredyr som ikke har bevist deres værd

Hvis man derimod skal vælge hvalp fra et kuld, hvor ingen af forældredyrene, eller det måske kun er ét af forældredyrene, som har vist og bevist, at det er egnet som schweisshund, ville jeg være mere betænkelig.
Jeg ville aldrig aldrig købe en hund fra et sådan kuld, før jeg havde lavet forskellige test af alle hvalpene og derigennem fundet den ”bedste” hvalp.

Hvis man ikke tester hvalpenes sporlyst i et sådant kuld, risikerer man at få en ”nitte”, altså en hund, som ikke har de ”rette” anlæg.
En hund, som du ikke skal forvente at få godkendt som registreret schweisshund på grund af manglende anlæg.

Min nuværende reg. schweisshund var den sidste hvalp i kuldet

Vedrørende hvalpetest eller ej kan jeg nævne, at min nuværende registrerede schweisshund var den sidste, der var tilbage i et kuld efter nogle tyske hunde med særdeles gode anlæg.
Jeg havde lige måtte aflive en anden reg. schweisshund, som på få måneder i en alder af 3 år måtte aflives grundet akut sygdom.
Jeg havde derfor ikke mulighed for at teste så meget, men måtte tage den hund i kuldet, som andre registrerede schweisshundeførere og brugshundefolk havde undladt at vælge.

Da begge forældredyr og deres forældre generationer tilbage havde bevist deres brugsmæssige værdi som schweisshunde, var jeg på ingen måde bekymret.
I dag kan jeg kun bekræfte, at min antagelse var rigtig, da denne hvalp, godt et år gammel, bestod sin egnethedstest med en 1. præmie og sidenhen nok løber med betegnelsen "Den bedste registrerede schweisshund, jeg til dato har haft i min karriere i Schweiss-registret".