Skip to main content

Anskaffelse af hund (hvalp)

De kontinentale hunde

De kontinentale hunde, hvoraf jeg kun har erfaring med de ruhårede hønsehunde, er ikke specielt nemme at arbejde med.
Den ruhårede hønsehund er formentlig en af de mest alsidige jagthunde, du kan få, uanset hvilken jagtform du dyrker.

Denne alsidighed kan give nogle problemer i træningen af en schweisshund, da man i schweisshundearbejdet skal have 100 % fokus på næse- og sporarbejdet.

En god schweisshund kræver specialisering

Hvis en hund af denne race skal blive en rigtig god schweisshund i registret, kræver det, at den specialiseres til opgaven.
Hvis man tror, at man kan bruge den ruhårede hønsehund som almindelig jagthund, deltage på markprøver, fuldbrugsprøver m.m. og samtidig forvente, at man får en fantastisk schweisshund ud af den, tager man fejl.

Selvom man bruger hunden til alle mulige forskellige jagtformer, kan den sagtens gå fantastiske kunstige udlagte spor, men hvis vi tale om meget svære praktiske eftersøgningsopgaver, kommer denne alround-jagthund til kort.
Læs: Schweisshunden er en specialist

Grunddressur og konsekvent lederskab

Selvom den ruhårede hønsehund i dag er en meget omgængelig, kærlig og trofast familiehund, kræver den stadig en fast og konsekvent fører, som ved, hvad han/hun har med at gøre.
Jo mere driftstærk hunden er desto sværere er den at arbejde med.

Da schweissarbejdet har fokus på hundens evne til at følge en bestemt fært og fastholde denne fært, er det et must, at den ruhårede hønsehund gennemgår en grunddressur og aldrig bliver i tvivl om, hvem der er flokføreren.

På grund af racens stærke drifter og specielt dens store jagtlyst er det et must, at man også får trænet hunden i at være sporlydig, så hunden ikke vælger at skifte over på en frisk afledningsfært under sporarbejdet.
Det kan være svært da alle hunde er opportunister, dvs. de vælger det som de får mest ud af, og med den Ruhårede Hønsehunds stærke drifter, kan det give lidt udfordringer.

Når sporarbejdet bliver hundens førsteprioritet

Når man får ”tæmmet” (læs motiveret) den ruhårede hønsehund, så den prioriterer sporarbejdet højere end alle dens andre kvaliteter, får man en fantastisk schweisshund.

Skarpheden over for hårvildt ligger dybt i denne race, og får man fat i en mentalt sund hvalp med de ”rigtige” anlæg, hvilket vil sige udpræget sporlyst og den rette selvstændighed, får man en hund, som går fantastiske spor, og som på en hetz ikke giver op, før den går død af udmattelse.

Mine erfaringer med ruhårede hønsehunde fra tyske linjer

De to sidste ruhårede hønsehunde, jeg har haft i registret, har begge været efter rene tyske linjer.
De har begge været rigtig gode, omgængelige og kærlige familiehunde.
Når det er sagt er det også vigtigt at de aldrig har været i tvivl om hvem som er flokføreren.
Den Ruharede Hønsehund jeg har i registret i dag, er en mentalt meget stærk hund, og kombineret med hans stærke drifter, er han en hund hvor jeg skal tænke over hvad jeg laver med ham, da han er en meget bestemt herre.
Det jeg prøver at fortælle er, at mentalt stærke og driftstærke tyske Ruhårede hønsehunde af rene tyske linjer, nok ikke er den ideel hund for en førstegangs hundeejer.

Men når det kommer til selve eftersøgningsarbejdet og specielt den Ruhårede Hønsehunds vildtskarphed over for hjortevildt, er det svært for udenforstående at forstå, at disse hunde i dagligdagen har kunnet fungere og stadig fungerer som omgængelige og kærlige familiehunde.