Hunden kender rutinerne og er ikke påvirket af hundeførerens usikkerhed (nervøsitet) eller ydre forhold, når vi træner schweissspor med hunden i skoven.
Hundeføreren er rolig under hele sporforløbet og hvis hunden går af sporet, kan hundeføreren altid hjælpe hunden tilbage på sporet, uden at hundeføreren går i panik, da han/hun ved hvor sporet ligger.

MEN når man stiller op til en DKK schweissprøve, er de ydre rammer omkring prøven nye for hunden og hunden kan mærke på hundeføreren at spændingsniveauet er steget mere end et par grader.

Mange har prøvet det, hunden går nogle gode træningsspor, men når man så endelig stiller til en DKK schweissprøve, går det ikke altid helt som planlagt.
Bare det at man ikke er bekendt med sporforløbet på en schweissprøve, kan være angstprovokerende for de fleste og denne usikkerhed kan man ikke skjule for hunden.

På træningssporene kan vi forholde os rolige når hunden går af sporet, da vi stadig er i kontrol, nu hvor vi ved hvor sporet ligger.
På en schweissprøve kan de fleste bevare roen, så længe det går godt, men hvis hunden løber ind i problemer som afledningsfært eller lign. på sporet, begynder mange hundeførere at panikke.
Nogle hundeførere bliver handlingslammet i situationen hvis hunden får problemer, andre mister tilliden til hunden og tror at hvis de overtager kontrollen, kan de føre eller styre hunden gennem resten af sporforløbet – hvilket sjældent lykkes.  

Uanset hvor godt forberedt man er til en schweissprøve, kan der altid opstå ting eller hændelser under udredning af sporet, som man ikke kunne forudsige.
Jo bedre forberedt man er på opgaven, desto mere skal der til for at det går galt.
En af de største fejl man kan lave er, hvis man i sin sportræning undlader at holde fokus på, at det er hunden som skal løse opgaven og ikke hundeføreren.
Hvis hunden på et træningsspor går af sporet og man hver gang hjælper hunden ind på sporet igen, kan man ikke forvente at hunden selv kan finde sporet igen, hvis den evt. mister sporet på en schweissprøve.
Derfor bør man i sin sportræning, altid give hunden en chance for selv at løse et færtproblem på sporet – inden man som hundefører træder til og hjælper hunden tilbage på sporet.

Inden man stiller til en DKK schweissprøve, skal man selvfølgelig have gennemlæst prøvereglementet, så man er forberedt på hvordan det prøvespor ens hund skal udrede, er udlagt. Vær i den forbindelse opmærksom på at sporets udformning sjældent er som beskrevet i prøveprogrammet. Du kan regne med antal af 90 graders knæk, alder og længde på sporet, men forvent ikke lange lige stræk, da sporet vil følge terrænets udformning og de ofte skiftene jordbundsforhold.

Jeg plejer at sige at hundefører og hund er klar til en schweissprøve når:
Hundeføreren tænker:
Min hund kan det her – den ved hvad den skal gøre – og jeg følger med.
Hundens indstilling er:
Jeg vil det her – min hundefører har lært mig det – og jeg kan selv.

Det er mentalt sundt og gå til schweissprøve, da man her får testet om hunden kan klare det ydre pres der tynges ned over den, ligesom det for mange også er et sted man kan få afprøvet det pres som enhver hundefører som stiller til en Schweissprøve oplever.

Dette mentale pres på min hund Holger ville jeg afprøve i starten af juni måned, hvorfor jeg havde tilmeldt Holger til den lille schweissprøve på 400m/3t i Ruhårsklubben.
Et 400 meter langt og kun 3 timer gammelt spor burde være en nem sag for Holger at løse, og jeg var da heller ikke inden prøvedagen, i tvivl om at dette sporforløb på ingen måde ville volde Holger problemer.
MEN jeg skal da love for at der pludselig kom pres på mig, da jeg steg ud af bilen ved ankomsten til schweissprøven og erfarede, at jeg kendte mange af deltagerne (tidligere kursister), flere af dommerne (schweiss-kollegaer) samt flere af stifinderne.
Præstationsangsten kom snigende bagfra, greb fat i mig og hviskede mig højlydt i øret ”hvis du får alt andet end en 1. præmie i dag, har du et forklaringsproblem”.
Jeg var stadig ikke i tvivl om at Holger kunne løse opgaven, men hvordan ville Holger reagere på, at jeg mentalt var sat under et stort pres, som jeg helt sikkert ikke kunne skjule for Holger.

Holger trak spor nr. 4 og to steder under udredningen af sporet løb han ind i problemer, hvorfor det tog 16 minutter at udrede hele sporforløbet.
Jeg er i dag så glad for at jeg i Holgers sportræning, altid selv har ladet ham udrede evt. færtproblemer på et sporforløb, og aldrig har hjulpet ham tilbage – Holger har hver gang selv fundet tilbage.
Når jeg efterrationaliserer sporforløbet, tror jeg at de 2 gange Holger havde problemer, var steder hvor jeg tankemæssigt, og uden på nogen måde at holde Holger tilbage, ikke troede at sporet lå.
At Holger er så sensitiv at han reagerer på min tankegang/adfærd, bekræfter mig i, at hunden skal være gennemarbejdet inden man stiller til prøve. Hvis man samtidig tror på hundens evner og denne har lært at arbejde selvstændigt, har man de bedste odds for at løse de færtproblemer som kan opstå på alle prøvespor.

Der var på dagen 20 hunde til denne DKK schweissprøve i forskellige spordiscipliner.
Der blev på dagen kun uddelt fire stk. 1. præmier blandt de 20 stillede hunde.
Holger gik et godt spor og jeg slap helskindet gennem det mentale pres, hvorefter vi blev tildelt én af de fire 1. præmier.