At træne hetz-spor er kun nødvendigt, hvis man skal stille til en Kvalifikations- eller Egnethedsprøve i Schweissregistret under Naturstyrelsen.
På en Kvalifikations- eller Egnethedsprøve kræves det nemlig at hunden efter et ca. 600 meters langt overnatningsspor, med knæk, stjerne, skud under sporudredningen og en wiedergang med stifinderfod, skal udrede endnu 200 meter fri hetz.
Hetzen foregår ved at man efter ca. 600 meters sporudredning kommer frem til et varmt sårleje.
Når man starter sporudredningen af de 600 meters sporarbejde, starter en hjælper op for enden af sporet, hvor han med de samme færtsko med klove som sporet er udlagt med dagen før, forlænger sporet med 200 meter.
Hetz-sporlæggeren går i skjul for hunden ved enden af hetzsporet, så han/hun kan se hvordan hunden reagerer ved dyret.
På denne 200 meter hetz er der midtvejs lavet en 10 meter lang tilbagegang efterfulgt af et knæk til en af siderne.
Denne hetz skal hunden udrede uden hjælp fra hundeføreren, som skal blive stående hvor hunden blev sluppet fri, indtil bedømmerne giver hundeføreren tilladelse til at gå ud til hunden.
Hunden skal tage kontakt til det udlagte dyr for enden af hetzen, ved som minimum at snuse til dyret.
Først når hunden tager kontakt til dyret, giver hjælperen for enden af hetzen besked til bedømmerne, som efterfølgende giver hundeføreren tilladelse til at gå ud til hund og dyr.
Hundeføreren finder ud til hunden via sit Garmin-pejl. Hvis hunden kommer hundeføreren i møde, skal hunden kunne lede hundeføreren ud til dyret.
Hetzen er ført færdig når hund og hundefører står ved det udlagte dyr for enden af hetzen.

Jeg træner først hetzen som en selvstændig øvelse og starter selvfølgelig med kortede afstande. Når hunden bliver mere sikker i sporarbejdet (sporsikker) lægger jeg længde og wiedergang med knæk på.
Jeg lægger altid skind og mad for enden af hetzen og efter hunden har spist den lækre mad, leger jeg altid ”Bytte-Fange-Leg” med skindet, hvilket enhver jagthund elsker.
Flere af mine schweisskollegaer har gode erfaringer med at træne hetzen som en afslutning på ethvert sporforløb, hvoraf nogle allerede lægger hetzen på sporet fra hunden er hvalp.
Jeg tror på at den frie hetz, i forlængelse af et sporforløb, er meget motiverende for hundene og specielt de røde hunde (Hannoveraner og Bayer).
Jeg kan ihvertfald mærke på Holger at han er meget tilfreds, efter han har udredt et sporforløb, efterfulgt af en fri hetz - hvorfor jeg vil fortsætte med afslutte et sporforløb med en hetz.
Det kræver lidt ekstar i planlægningen, da sporet skal slutte hvor der er nemt og specielt forsvarligt at udlægge en minimum 200 m lang hetz.

De første gange man træner hetz med hunden, vil jeg anbefale at man laver dette i en hegning hvor hunden ikke kan slippe ud.
Når hunden har forstået øvelsen og kan udføre den uden fejl, skal man selvfølgelig ikke træne hetz med hunden udenfor en hegning, uden at hunden bærer et godt og brugbart pejlehalsbånd.
Undgå så vidt muligt at udlægge hetz-sporet tæt på trafikerede veje, hvis man er uheldig og hunden støder andet vildt og starter op på en fejlhetz.