Træning af knæk, tilbagegang, stjerner m.m.
Implementer pyrschtegn og sårlejer i et sporforløb
Det er vigtigt, at du ikke begynder at lægge små pyrschtegn eller sårlejer ud på et træningsspor, før du har trænet markeringsøvelserne mange gange og er sikker på, at hunden har forstået formålet med markeringstræningen.
Det betyder, at hunden skal lære at stoppe op og markere de pyrschtegn og sårlejer, den møder under sporudredningen.
Du kan være sikker på, at hunden sagtens kan lugte de forskellige pyrschtegn og sårlejer, du har lagt ud på sporet.
Hvis hunden ikke stopper op og markerer dem, og du lader den fortsætte uden at reagere, vil den nå frem til enden af sporet, hvor den får sin belønning i form af mad, skind eller andet.
Dermed bliver hunden indirekte belønnet for at ignorere de udlagte pyrschtegn og sårlejer og du er du godt i gang med at fejlindlære hunden.
Hvis man tidligere har trænet spor ved at bruge schweiss på sporet, måske på klovene, har hunden lært at schweiss på sporet er en del af sporet. Hvis du så laver et sårleje med schweiss i, vil hunden ikke stoppe og markere schweissen, da den gennem tidligere spor har erfaret, at schweissen blot er en del af sporet.
Pyrschtegn – placering på træningssporet
Når du udlægger pyrschtegn på træningssporet, skal de placeres præcis midt i sporet og ikke 10, 20 eller 30 cm til højre eller venstre for det.
Hvis der er lidt sidevind i underskoven, når hunden udreder sporet, kan du nemlig risikere, at den passerer et pyrschtegn på læsiden, hvis den et øjeblik er ukoncentreret og bevæger sig lidt væk fra sporet.
Sørg for at lave tydelige markeringer de steder, hvor du udlægger pyrschtegnene, så du allerede på lang afstand kan se, når hunden nærmer sig et af dem.
Sådan belønner du hundens markering
Når hunden nærmer sig et pyrschtegn, og du kan se, at den reagerer på færten, roser du den behersket.
- Når hunden står og snuser til det udlagte pyrschtegn, skal du fastholde den i situationen og gå helt op på siden af den.
- Mens du roser hunden behersket, stryger du den roligt over ryggen.
- Hvis hunden hurtigt vil videre, fastholder du den forsigtigt ved hjælp af schweissremmen, så den ikke forlader det fundne pyrschtegn.
- Sæt hunden af, og rod lidt i jorden ved fundet.
- Tilkendegiv tydeligt over for hunden, at du er meget glad for det, den netop har fundet til dig.
Jo længere tid du kan få hunden til at interessere sig for det fundne pyrschtegn, desto bedre.
Jeg nøjes ikke med at vise hunden, hvor glad jeg er for dens fund. Jeg belønner, eller om man vil "bestikker", også hunden med et stykke pølse, en frikadelle eller noget andet, som den elsker.
Det gør jeg for at forstærke hundens oplevelse af, at jeg som flokfører er meget tilfreds med dens arbejde.
Inden hunden sættes i gang med det videre sporarbejde, sætter jeg den af og venter, indtil den er helt rolig.
Herefter giver jeg med en mild og behersket stemme kommandoen "Søg sporet", eller hvad du nu plejer at sige til din hund.
Når hunden har fulgt træningssporet frem til det næste pyrschtegn, skulle den gerne stoppe op og markere dette.
Herefter gentager du den samme fremgangsmåde med ros, godbidder og opmærksomhed omkring fundet.
Nedgravede pyrschtegn med belønning
Du kan også vælge at grave et "pyrschtegn" lidt ned i jorden.
Til denne øvelse bruger jeg en lille plastskål med et tætsluttende plastlåg.
I plastskålen lægger jeg en frikadelle, et stykke pølse eller noget andet, som hunden elsker, hvorefter jeg sætter låget på igen.
Oven på plastlåget sprøjter jeg lidt schweiss, hvorefter jeg graver plastskålen ned i jorden med låget på, så den netop dækkes af lidt jord, blade eller lignende.
Husk at sætte en tydelig markering, som du kan se på lang afstand, så du præcis ved, hvor plastskålen ligger, når hunden nærmer sig.
Når hunden stopper op ved den nedgravede plastskål, fordi den kan lugte schweissen på låget, skal du hurtigt frem til hunden. Rod lidt i jorden på det sted, hvor hunden snuser, og hvor plastskålen er gravet ned.
Vis stor interesse for den nedgravede plastskål, og fortsæt med at rode lidt i jorden, mens du tydeligt tilkendegiver over for hunden, hvor glad du er for det, den har fundet til dig.
Afslut med at åbne plastskålen og give hunden frikadellen, pølsen eller den belønning, du har lagt i skålen.
Jo længere tid du kan få hunden til at interessere sig for det nedgravede pyrschtegn, desto bedre.
Inden hunden sættes i gang med det videre sporarbejde, sætter du den igen af og venter, indtil den er helt rolig.
Herefter giver du med en mild stemme kommandoen "Søg sporet", hvorefter hunden fortsætter sporudredningen.
Sårlejer – lær hunden at markere dem
Mange steder i skoven kan man finde områder, hvor hjortevildt tidligere har siddet. Disse steder kaldes lejer.
Hvis et anskudt stykke hjortevildt sætter sig i skovbunden, er det også et leje, men hvis det er det anskudte dyr som sætter sig, kaldes det for et sårleje.
Sårlejer skal selvfølgelig også indgå i træningen på de kunstigt udlagte spor.
Jeg vil dog sige, at når hunden først har lært at markere de enkelte små pyrschtegn på et træningsspor, vil den som hovedregel også markere et kunstigt udlagt sårleje.

Sådan laver jeg et kunstigt sårleje
Når du vil lave et kunstigt sårleje, skal du så vidt muligt forsøge at efterligne et rigtigt sårleje.
Derfor er det ikke tilstrækkeligt blot at skrabe lidt i skovbunden med færtskoene.
Det bedste, du kan gøre, er at medbringe et friskt stykke skind fra et dyr, der svarer til de klove, du har monteret på færtskoene.
Det er dog forholdsvis besværligt altid at have et friskt skind til rådighed, hvorfor man også kan bruge en klov, som jeg medbringer i rygsækken som erstatning for skindet.
Når et anskudt dyr sætter sig i skovbunden, afsætter det ikke blot angstfært fra klovene, men også fært fra de dele af kroppen, der har direkte kontakt med skovbunden.
For at efterligne dette tager jeg den medbragte klov og sætter mig på hug.
Herefter trykker jeg kloven mod skovbunden og skraber i skovbunden, så både klovfærten og skindet på kloven, fordeles over et område på cirka 50 × 50 cm.
For at forstærke simuleringen af at der har siddet et anskudt dyr i sårlejet, lægger jeg nogle dråber schweiss langs kanten af sårlejets ene side.
Det skal efterligne, at der er løbet lidt schweiss ned ad dyrets krop og dryppet ned på jorden, mens dyret sad i sårlejet.

Forstærkning af hundens markering ved pyrschtegn og sårlejer
For at undgå, at hunden får succes med blot at passere et kunstigt udlagt pyrschtegn eller sårleje på træningssporet, bruger jeg en særlig fremgangsmåde.
Når jeg udlægger et pyrschtegn eller et sårleje på et kunstigt spor, fortsætter jeg i indlæringsfasen ALDRIG sporet lige frem efter det udlagte pyrschtegn eller sårleje.
I stedet bruger jeg samme princip som ved træningen af de spidse knæk, som jeg har beskrevet i kapitlet "Knæk ved den rigtige metode".
Det betyder, at sporet efter det udlagte pyrschtegn eller sårleje ikke fortsætter lige frem, men drejer tilbage i et spidst knæk med en vinkel på 10–20 grader.
På den måde sikrer jeg, at hunden ikke fristes til af fortsætte ligefrem i sporet, hen over pyrschtegnet / sårlejet, da sporet ikke fortsætter fremad efter pyrschtegnet / sårlejet.
Pyrschtegn og sårlejer skal være lige så interessante som enden af sporet
Du skal arbejde målrettet på at ændre hundens adfærd under udredningen af de kunstigt udlagte træningsspor.
Hunden skal ikke have det som sin eneste eller vigtigste prioritet at komme frem til enden af sporet.
Hunden skal lære, at der på vejen frem mod enden af sporet findes en række "delmål" i form af pyrschtegn og sårlejer, som den skal finde og markere. Først derefter skal sporarbejdet fortsætte.
Din opgave som hundefører er at gøre disse "delmål" lige så interessante for hunden som det at nå frem til enden af sporet.
Når det lykkes, har du lagt et vigtigt grundlag for en schweisshund, som ikke blot kan følge et spor, men som også er opmærksom på og markerer de pyrschtegn og sårlejer, der kan få afgørende betydning under en praktisk eftersøgning.
Afsnit i dette kapitel
- Færtforvirringer
- Knæk
- Knæk ved den "forkerte" metode
- Knæk ved den "rigtige" metode
- Tilbagegang / stifinderfod
- Stjerne
- Rundgang og P-spor
- Veksler
- Terrænskifte / skovveje
- Grøfter
- Levende klovvildt på sporet - og daglige gåture i skoven
- Anskudssted
- Markering af pyrschtegn del 1
- Markering af pyrschtegn del 2
- Implementer pyrschtegn og sårlejer i et sporforløb
- Opsøget
- En hvalp som lige skulle læse manualen
- Selvstændigheden
- Lydighed contra sporlydighed
- Vigtigheden af et godt førerforhold
- Den vigtige kontaktøvelse
- Sporlydighed
- Sit / dæk på sporet
- Verharren
- Hetzen
- Hetzhunde er ikke schweisshunde
- En svær egnetheds-prøve-hetz
- Mandoms-Hetz-Prøven
- Forskellen på "kunstige spor" og "rigtige schweissspor"
- Kunstige udlagte spor
- Rigtige schweissspor
- Færtbilleder
- Sammenkoblingen af "kunstige / rigtige" spor
- Øg gradvis sværhedsgraden på træningssporene
- Kold - sund - fod
- Hvor tit skal jeg eller bør jeg træne spor
