Træning af knæk, tilbagegang, stjerner m.m.

Markering af pyrschtegn del 1

Jeg træner altid "markering af pyrschtegn" som en separat øvelse.
Først når jeg kan se, at hunden har forstået øvelsen, begynder jeg stille og roligt at indlægge nogle lette markeringer i selve sporforløbet.

Min erfaring er, at jo mere jeg træner markeringer som en selvstændig øvelse, desto flere markeringer får jeg fra hunden under den efterfølgende sporudredning.

Når en stor sporlyst bliver et problem

Hvis man har en meget sporivrig hund, altså en hund med en udpræget sporlyst, kan man komme ud for, at hunden opfatter selve sporarbejdet som én øvelse, der skal gennemføres så hurtigt som muligt.
Hunden har fået den opfattelse, at når den først har fat i sporet, gælder det om at komme frem til enden af sporet hurtigst muligt.

Denne kombination af stor sporlyst og fejlindlæring betyder, at hunden trækker kraftigt i schweissremmen for at komme op i fart. Et højt tempo under sporarbejdet medfører ofte, at hunden mister sporet.

Samtidig betyder hundens fokus på at nå frem til enden af sporet, at sårlejer, schweissdråber, hår og andre pyrschtegn undervejs ikke har nogen særlig interesse for den.
For hunden handler det udelukkende om at komme frem til enden af sporet og finde "maden / dyret".

Kort fortalt opfatter hunden de schweissdråber, hår og andre pyrschtegn, den møder under sporudredningen, som en naturlig del af sporet og markerer dem derfor ikke. Denne uønskede adfærd skal vi forsøge at undgå, da den på ingen måde fremmer sporarbejdet.

Brug markeringerne som delmål på sporet

En af metoderne til at undgå denne fejlindlæring er først at træne markeringer som en separat øvelse.
Når hunden har knækket koden og forstået, hvad øvelsen går ud på, begynder vi gradvist at indlægge markeringerne i selve sporforløbet. Man kan sige, at markeringerne nu fungerer som små "delmål" på vejen frem mod enden af sporet.

Når dette lykkes, vil hunden ikke længere udelukkende fokusere på at komme frem til enden af sporet så hurtigt som muligt.
Hver gang hunden finder og markerer et pyrschtegn, eksempelvis et sårleje, en dråbe schweiss, nogle hår eller lignende, tager vi samtidig lidt af spændingen ud af hundens iver for at komme ud til enden af sporet.
Det skulle gerne medføre, at hunden begynder at arbejde i et roligere tempo og dermed bliver mere koncentreret om sporarbejdet.

Hvad bruger jeg til markeringstræningen?

Som nævnt træner jeg markeringer som en selvstændig øvelse, inden jeg begynder at indlægge dem i et sporforløb.
Til træningen bruger jeg blandt andet:

  • Få dråber schweiss
  • Hår
  • Kødstykker
  • Knoglestumper
  • Hudstykker
  • Biklove m.m.

Når jeg begynder markeringstræningen, uanset om det er en hvalp, unghund eller voksen hund, bruger jeg de første gange udelukkende schweiss og intet andet.
Det skyldes, at jeg gennem årene har erfaret, at de hunde, jeg har trænet, til at begynde med ofte opfatter knoglestumper, kød- og hudstykker som noget spiseligt og derfor forsøger at æde dem.

Schweissen kan hunden ikke æde, og hvis hunden slikker på schweissen, lader jeg den gøre det.

Sådan lægger jeg de første markeringsøvelser

Når jeg skal lægge markeringer ud til hunden, vælger jeg eksempelvis en grusvej i skoven.
Når jeg vil lave en markering, går jeg et par skridt ind i den ene side af skovvejen og tager færtskoene på (uden schweiss på klovene).
Herefter krydser jeg skovvejen og fortsætter ca. 25-30 meter ind på den anden side og drypper de første gange en god mængde schweiss ud for enden af sporet - som markering.
Herefter går jeg tilbage på grusvejen, fortsætter eksempelvis 30 meter frem og laver endnu en tilsvarende vejoverførsel med et pyrschtegn (schweiss) 10 meter inde i skoven, men nu til den anden side af skovvejen.

På denne måde laver jeg fire-fem markeringer, hvor hunden først skal følge et kort færtskospor, før den kommer til det udlagte schweiss (pyrschtegn). 
Når jeg har ludlagt alle pyrschtegnene, går jeg tilbage og henter hunden i bilen.

Sådan gennemfører jeg øvelsen med hunden

Øvelsen går ud på, at hunden skal søge langs grusvejen, og finde det færtskospor som krydser grusvejen.
Herefter skal hunden tage færtskoporet op og følge det ind i skoven (ca. 25-30 meter) hvor der er udlagt schweiss (som pyrschtegn) - og gerne markere dette.
I denne øvelse er det vigtigt at sporet ikke fortsætter videre frem, efter det udlagte pyrschtegn, da man så frister hunden til at ignorere det udlagte pyrschtegn, og fortsætte på sporet.

Jeg begynder med at sætte hunden af og skabe ro omkring den.
Herefter sætter jeg hunden i gang med at søge på grusvejen i en kort line på 3–4 meter.
Jeg starter cirka 10 meter før hunden møder det første sted hvor jeg har krydset grusvejen med færtsko.

  1. Lad hvalpen søge selvstændigt.
    Du lader hunden søge på grusvejen, og når den registrer færtskosporet som krydser vejen, roser du den behersket. 
    Du følger med hunden frem til et førte pyrschtegn (ca. 25-30 meter inde i skoven). 

  2. Ros, når hvalpen registrerer schweissfærten.
    Når du kan se, at hunden stopper op og registrerer schweissfærten (pyrschtegnet), er øvelsen slut. 

  3. Gør fundet til en stor oplevelse.
    Når hunden stopper op står og snuser til den udlagte schweiss, skal du hurtigt, men roligt, bevæge dig frem til den.
    Mens hvalpen stadig står og undersøger schweissen, holder du den forsigtigt fast i halsbåndet, så den bliver stående ved pyrschtegnet (schweissen).
    Samtidig med at du i samme sekund hunden snusede til pyrschtegnet, tydeligt din viser din glæde over for hunden.
    Hunden skal ikke være det mindste i tvivl om, at det, den netop har fundet, gør dig afsindig glad.
    Hvis hunden elsker højtbelagt smørrebrød, får den nu et stykke af dette. Hvis den er lige så glad for almindelige godbidder, får den selvfølgelig en godbid.
    Du skal formidle til hunden, at dens fund af schweissen / pyrschtegnet kan sammenlignes med, at den netop har fundet din tabte pung, hvori hele din årsløn lå!
    Så stor betydning skal hunden opleve, at fundet har for dig.

  4. Fortsæt til næste markering
    Når du er færdig med at rose og belønne hunden, trækker du den roligt tilbage på skovvejen.
    Cirka 10 meter før det næste sted du har krydset skovvejen med færtsko, sætter du igen hunden til at søge på skovvejen.
    Når hunden tager færtskosporet op, som krydser skovvejen, roser du den behersket osv.

Gentag øvelsen flere gange om ugen

Disse markeringsøvelser kan du sagtens gennemføre flere gange om ugen.
Hunden vil elske øvelserne, ikke mindst fordi den hurtigt lærer, at det at finde og markere selv små mængder schweiss udløser en stor belønning og masser af ros fra hundeføreren.

Samtidig får du lagt grundlaget for en hund, som senere under sporarbejdet ikke blot koncentrerer sig om at nå frem til enden af sporet, men også er opmærksom på de pyrschtegn, den møder undervejs.

På nedenstående video kan du se hvordan jeg træner mine hunde i at markere pyrschtegn via Verein Hirschmann metoden. Det er vigtigt at få med, at der er flere måder at træne disse "markerings-øvelser" på.