Træning af knæk, tilbagegang, stjerner m.m.

Anskudssted - lær hunden at finde og markere pyrschtegn

Når vi under træningen forsøger at efterligne et anskudssted, altså det sted, hvor dyret stod, da det blev ramt, er det i første omgang vigtigt, at hunden viser interesse for de ting, der ligger på anskudsstedet.

For en jagthund vil stort set alt, der stammer fra klovvildt, vække dens interesse. Derfor giver det sjældent de store problemer at lære hunden at interessere sig for de forskellige pyrschtegn.
Når det er sagt, er det vigtigt at lære hunden, at ALT, hvad den finder, SKAL markeres, og at den ikke blot skal opfatte eksempelvis et enkelt hår som en del af sporet.

Hvis du ikke formår at lære hunden dette, vil du ikke finde ret meget på et anskudssted eller længere ude på sporet.

Hvis din træning udelukkende er baseret på hyggespor eller konkurrencespor, har det måske ikke den store betydning om hunden han markere en enkel ligge schweissdråbe.
Men hvis hunden skal bruges til praktiske eftersøgninger i schweissregi, er denne disciplin ekstremt vigtig.
Anskudsstedet kan nemlig ofte afsløre, hvor dyret er ramt, og dermed give et vigtigt fingerpeg om, hvordan eftersøgningen skal planlægges.

Hvad kan man finde på et anskudssted?

På et anskudssted vil der altid være hår, og afhængigt af, hvor dyret er ramt, kan der desuden ligge hudstykker, kødstumper, schweiss, benstumper, knoglemarv m.m.
Vær opmærksom på, at disse ting også sagtens kan ligge længere ude på sporet. Derfor skal hunden ikke kun lære at markere pyrschtegn på selve anskudsstedet, men også under den efterfølgende sporudredning.

Som nævnt vil der altid være hår ved et anskudssted, men de kan være vanskelige at finde. I blæsevejr kan hårene nemlig være ført mange meter væk fra det sted, hvor dyret stod, da det blev ramt.

Anskudsstedet kan afsløre, hvor dyret er ramt

Mange overser betydningen af at få undersøgt anskudsstedet grundigt.
Man kan sammenligne anskudsstedet med et gerningssted, hvor politiet skal sikre sig beviser og andre spor, som kan være med til at fortælle, hvad der er sket.

Jo bedre din hund er til at markere, desto hurtigere vil du kunne lokalisere anskudsstedet, også selv om der ikke umiddelbart ligger noget synligt på stedet.

Et klovaftryk fra et dyr, der er blevet ramt, vil med det samme afgive angstfært, som hunden kan registrere.

Da en forløbsskudt buk kan tegne på samme måde som en bladskudt buk, er det vigtigt, at man altid undersøger anskudsstedet grundigt, inden eftersøgningen påbegyndes.
Hvis man tror at bukken er ramt på bladet og ligger forendt i buskadset, og går ind for at hente bukken, rejser den sig måske fra sårlejet og flygter.
Havde man undersøgte anskudsstedet grundigt, havde man måske fundet pyrschtegn, som indikerede et forløbsskud, hvorefter man selvfølgelig ikke var gået ind for at hente bukken, men havde rekvireret en registreret schweisshundefører.

Forskellen på bladskud og forløbsskud

Hvis der er tale om et bladskud, skulle det være muligt at finde hår, typisk lange hår, og en del schweiss.
Med en del schweiss mener jeg mere end blot et par dråber.

Vær opmærksom på, at det ikke er sikkert, at man finder noget synligt på anskudsstedet, hvis der er skudt til voksent dåvildt eller kronvildt.
Det gælder også, selv om dyret er ramt på bladet.

Ved et forløbsskud vil man som regel ikke finde ret meget schweiss, afhængigt af om forløbet er ramt på for- eller bagsiden.
Derimod vil man ofte kunne finde meget korte hår.
Man kan også finde ganske små benstumper, og er man heldig, kan der ligge en rørknogle.
Rørknogler behøver ikke at ligge på selve anskudsstedet, men kan også findes længere ude af sporet.

Lær hunden at finde selv de mindste pyrschtegn

Da der på anskudsstedet kan ligge meget små dele, som ikke umiddelbart kan ses med det blotte øje, eller væsker fra dyret, er det vigtigt, at vi lærer hunden at lokalisere selv de mindste færtkilder.

Uanset hvor små dele eller minimale mængder af væsker der ligger i anskudsstedet eller på sporet, afgiver disse selvfølgelig også fært i mængder, som den erfarne schweisshund kan registrere. 
Ligesom vi under sporarbejdet arbejder på at lære hunden at følge sporet med så lille en færtkilde som muligt, skal vi også målrettet lære den at finde og markere meget små færtkilder.
Det kan eksempelvis være et enkelt hår fra det anskudte dyr.
I nvideoen nederst kan du se hvordan jeg træner mine hunde i at finde og markere pyrschtegn.

Målet er, at hunden ikke blot skal kunne finde pyrschtegnene, men også tydeligt markere dem, så hundeføreren bliver opmærksom på fundet.

Begynd træningen allerede i hvalpestadiet

Når vi allerede i hvalpestadiet begynder at lave kunstige anskudssteder ved sporstart, skal vi selvfølgelig begynde med tydelige anskudssteder, som hunden forholdsvis let kan finde og undersøge.
I takt med den sideløbende træning i markering af pyrschtegn nedtrapper vi gradvist mængden af schweiss.
Samtidig begynder vi at placere hår, små benstumper og andre pyrschtegn på anskudsstedet.
På den måde lærer hunden efterhånden at interessere sig for og markere selv meget små tegn fra det anskudte dyr.

Hårenes længde kan fortælle, hvor dyret er ramt

På billedet kan du se eksempler på, hvad man kan finde på et anskudssted.
Hårene og pelsens udseende varierer afhængigt af, hvor på dyrets krop de stammer fra.
Som udgangspunkt kan man regne med, at jo kortere hårene er, desto længere nede på dyrets krop stammer de fra.
Derfor kan selv ganske få hår være med til at give vigtige oplysninger om, hvor dyret er ramt.

Markering af pyrschtegn

I afsnittene "Markering af pyrschtegn – del 1 og 2" kan du læse, hvordan jeg lærer mine hunde at finde og markere selv meget små pyrschtegn.
Nedenfor kan du se 2 videoer om emnet.


2 træningsvideoer i markering af pyrschtegn

På den første video forsøger jeg at vise hvordan jeg startede op på træningen af Bismark, da jeg ville lære ham at markere pyrschtegn. Bismark var voksen og allerede reg. schweisshund, da jeg begyndte denne træning, hvorfor jeg kun kan anbefale alle andre at begynde denne træning fra hvalpestadiet.

På nedenstående video kan du se hvordan jeg træner mine schweisshunde i at finde og markere små pyrschtegn i et område, hvor jeg ved at der er meget afledningsfært.