Træning af knæk, tilbagegang, stjerner m.m.

Grøfter

Hvis jeg vil arbejde med hundens udredning af spor ved og i grøfter, kræver det selvfølgelig et skovområde, hvor der findes grøfter.
Du behøver dog ikke et skovområde med mange grøfter, da du sagtens kan klare dig med en enkelt grøft, som du blot krydser op og ned af flere forskellige steder.

Lær hunden at gå helt ned i grøften

Det er vigtigt, at du lærer din hund at gå helt ned i bunden af grøften, da du ellers risikerer at lære hunden at springe over grøften, hvis den erfarer at sporet fortsætter på den anden side af grøften.
Derfor går jeg altid helt ned i grøften, når jeg lægger et spor, og afsætter samtidig en dråbe schweiss i bunden.
Det er som nævnt vigtigt at jeg bare ikke fortsætter op ad grøftens modsatte side, da hunden så på sigt vil springer over grøften, hvor den har erfaret at sporet fortsætter. 
Derfor laver jeg et vinkelret knæk til højre eller venstre nede i grøften, som jeg følger flere meter inden jeg går op af grøften på den modsatte side.

Gør sporforløbet mere varieret

Når hunden har forstået øvelsen og konsekvent går ned i bunden af grøften, for at tjekke om sporet nede i grøften vinkler mod højre eller venstre, kan jeg nogle få gange lade sporet fortsætte lige op af grøften på den modsatte side af hvor sporet gik ned i grøften.

Fremadrettet er det kun 1 ud af 10 gangen, at jeg går lige ned i grøften og direkte op på den anden side.
9 ud af 10 gange laver jeg et vinkelret knæk til højre eller venstre, når jeg er kommet ned i grøften.
Herefter kan jeg øge sporets længde nede i grøften, inden jeg går op af en af grøftens sider og fortsætter sporet gennem terrænet.

Afhængig af reviret, veksler jeg mellem om sporet, efter en strækning nede i grøften, går op på den ene eller anden side. 
På den måde lærer hunden, at den ikke på forhånd kan regne med, hvordan sporet fortsætter, når den kommer til en grøft.
Den skal i stedet koncentrere sig om færten og selv finde ud af, om sporet fortsætter lige over grøften eller drejer og følger grøftens bund et stykke.

Det er godt at træne ved og langs grøfter i skoven, da disse ofte er ledelinjer for hjortevildtet, dvs. at hjortevildtet ofte færdes langs disse grøftekanter og derved afsætter aflednindsfært.

Færtforholdene i grøfter

Hunden har som regel ingen problemer med at følge et spor nede i en grøft.
Det skyldes blandt andet, at der ofte er fugtigt i grøftens bund, hvilket kan være med til at bevare færten og gøre den lettere for hunden at følge sporet.

Undersøg grøften, inden du går ned i den

Inden du selv går ned i en grøft, vil jeg anbefale, at du undersøger forholdene i bunden af grøften.
Du kan nemlig ikke umiddelbart se, om der under bladene er meget mudret, eller om der ligefrem står vand.
Det er ikke, fordi hunden nødvendigvis vil have problemer med at udrede sporet i lidt vand eller mudder.
Det handler snarere om, at du som hundefører undgår at sidde fast i grøften eller få en våd sok.

Husk altid din mobiltelefon

Det burde være en selvfølge, at du altid har en opladet mobiltelefon på dig, når du lægger spor.
Ud over risikoen for at sidde fast i mudderet i en grøft kan du også være så uheldig at falde og brække benet.
Hvis det sker, mens du befinder dig midt inde i en tæt bevokset granskov, kan du selv regne ud, hvor værdifuld din mobiltelefon vil være.
Det forudsætter selvfølgelig, at der er mobildækning.

Garmin Alpha pejl - In Reach

Garmin Alpha GPS pejl har udover en gps-funktion, hvor vi kan følge hunden når en er sluppet til hetz, også en indbygget sikkerhed.
Denne sikkerhed består i, at der i den håndholdte Garmin Alpha er indbygget en SOS-knap.
I en nødsituation kan den bruges til at kontakte Garmins døgnbemandede beredskabscenter, Garmin Response, ligesom systemet også giver mulighed for at sende og modtage beskeder, og specielt dele ens aktuelle position til flere forudindtastet mobilnumre.
Der specielt det sidste, altså at man kan dele ens position til forudindtastet mobilnumre, blot ved et tryk på en knap, som jeg tænker på.

Systemmet virker nemlig som en satelittelefon, så hvis der ikke er mobilkontakt, kan man rekvirere hjælp alligevel.
Det skal dog bemærkes, at satellitkommunikationen kræver adgang til satellitterne, hvorfor det ikke skal opfattes som en 100% garanti for øjeblikkelig forbindelse under alle forhold.

Mange sporhundenørder eller registrerede schweisshundeførere som færdes meget i skoven i øde områder, vil nok mene at det er "overkill" med denne In Reach funktion.
Men spørger man resten af familien, er det ikke sikkert at deres vurdering af behovet for om du kan rekvirere hjælp, hvis man ligger med et brækket ben i en grøft (og der ikke er mobildækning) - nødvendigvis er den samme som ens egen.