Træning af knæk, tilbagegang, stjerner m.m.
Stjerne
En stjerne er et sporforløb, hvor du mens du udlægger sporet stopper et sted i skoven, som herefter udgør stjernens midtpunkt.
Fra dette punkt lægger du 5–6 ben i forskellige retninger, hvor hvert ben er 15–20 meter langt.
Hvis vi igen analyserer en stjerne, består dette moment i princippet blot af 5–6 spidse knæk.
Hvis hunden allerede har lært at udrede et spidst knæk, skal den derfor blot lære, at der kan være flere spidse knæk i det samme opråde på sporet.
Sådan arbejder hunden i en stjerne
Når hunden via det udlagte spor kommer ind til stjernens midtpunkt, vil den fortætte sit søg ud i et af stjernens ben. Når færten stopper, skal den vende om og undersøge, om den kan finde fortsættelsen på sporet i et af de andre ben.
Afhængigt af hvor udgangen fra stjernen ligger, vil hunden pludselig miste sporet, når den står i enden af et af benene i stjernen. Hunden skal nu selv søge tilbage - da den har lært at når den mister sporet, vil den aldrig kunne finde det ved at fortsætte frem.
Når hunden arbejder sig tilbage i et ben mod midten af stjernen, vil den støde på et nyt ben som går i en anden retning.
Hunden skal formentlig ud i flere ben, før den finder det "rigtige" ben som fører ud af stjernen - og sporudredningen kan fortsætte.
Placeringen af stjernens udgang
Det er ikke ligegyldigt, hvilket ben du vælger som udgang fra stjernen.
Hvis du placerer udgangen i direkte forlængelse af det spor, der fører ind til stjernens midtpunkt, sker der ofte det, at hunden blot fortsætter lige gennem stjernen og videre ad sporet.
Dermed får hunjden ikke nødvendigvis arbejdet med den færtforvirring, som øvelsen er beregnet til at lære hunden at løse.
Derfor anbefaler jeg, at du under træningen altid placerer udgangen fra stjernen i ét af de bagudrettede ben.
Lad hunden arbejde selvstændigt
Giv hunden al den tid den behøver for at udrede den færtforvirring en stjerne nu engang er.
Når din hund arbejder med en stjerne under en sporprøve, kan det som hundefører være meget forvirrende, fordi du ikke kender sporforløbet.
Men hvis du gennem sportræningen har erfaret, at bare hunden får tid og ro til at arbejde, løser den opgaven - så kan du som hundefører også slappe mere af under sporudredningen.
Giv derfor hunden god tid til at løse denne færtforvirring, og stol på hunden.
Nogle hunde løser stjernen ved at søge ud i de enkelte ben, indtil de finder udgangen.
Min erfaring er dog, at hunde, som gennem træningen har fået en del erfaring med at udrede stjerner, ofte begynder at søge efter udgangen i stjernens ydre periferi.
På den måde forsøger hunden at finde fortsættelsen på sporet ved at afsøge ydergrænsen af hele stjernen frem for at følge hvert enkelt ben tilbage til midtpunktet.
Ikke to hunde er ens, og om hunden løser opgaven på den ene eller den anden måde, er efter min opfattelse ligegyldigt.
Det afgørende er, at hunden selvstændigt finder udgangen fra stjernen og fortsætter ad det rigtige spor.
Hvis hunden ikke kan løse færtforvirringen
Hvis du som hundefører under en sporprøve eller en praktisk eftersøgning kommer til en færtforvirring, eksempelvis en stjerne eller en rundgang, som hunden ikke umiddelbart kan løse, gør du klogt i at stoppe op og samle tankerne.
Det er bedre end blot at lade hunden fortsætte, indtil den kører træt i den færtforvirring, den arbejder med.
Lad hunden få en pause på 5–10 minutter og eventuelt lidt vand, hvis det er varmt.
Herefter begynder du at ringe rundt om hele den færtforvirring, som hunden forgæves har forsøgt at udrede.
Det vil sige, at du med hunden søger i en cirkel langs yderkanten af området.
På et tidspunkt vil du under denne 360-graders afsøgning krydse det spor, der fører ud af stjernen eller den pågældende færtforvirring.
Hvis hunden ikke er kørt træt, vil den normalt tage sporet op igen, når den krydser færten.
Øg gradvist længden på stjernens ben
Under træningen skal du gradvist gøre stjernens ben længere, efterhånden som hunden bliver mere sikker i at løse opgaven.
Du kan efterhånden lave hvert ben 30, 50 eller helt op til 100 meter lange, hvis det skal være rigtig svært.
I bund og grund er hvert ben i en stjerne blot en mere eller mindre lang tilbagegang.
Du kan ikke forvente at hunden kan udrede benene i en stjerne, som er længere en de almindelige tilbagegange du tidligere har laavet på sporet - og som hunden har udredt sikkert.
Afsnit i dette kapitel
- Færtforvirringer
- Knæk
- Knæk ved den "forkerte" metode
- Knæk ved den "rigtige" metode
- Tilbagegang / stifinderfod
- Stjerne
- Rundgang og P-spor
- Veksler
- Terrænskifte / skovveje
- Grøfter
- Levende klovvildt på sporet - og daglige gåture i skoven
- Anskudssted
- Markering af pyrschtegn del 1
- Markering af pyrschtegn del 2
- Implementer pyrschtegn og sårlejer i et sporforløb
- Opsøget
- En hvalp som lige skulle læse manualen
- Selvstændigheden
- Lydighed contra sporlydighed
- Vigtigheden af et godt førerforhold
- Den vigtige kontaktøvelse
- Sporlydighed
- Sit / dæk på sporet
- Verharren
- Hetzen
- Hetzhunde er ikke schweisshunde
- En svær egnetheds-prøve-hetz
- Mandoms-Hetz-Prøven
- Forskellen på "kunstige spor" og "rigtige schweissspor"
- Kunstige udlagte spor
- Rigtige schweissspor
- Færtbilleder
- Sammenkoblingen af "kunstige / rigtige" spor
- Øg gradvis sværhedsgraden på træningssporene
- Kold - sund - fod
- Hvor tit skal jeg eller bør jeg træne spor
Markér stjernens midtpunkt
Når du udlægger et træningsspor, skal du huske at markere stjernens midtpunkt tydeligt.
Jeg plejer at lægge to mindre grene over kors på en træstub eller en sten i skoven.
På den måde kan jeg nemt genfinde midtpunktet, når jeg lægger stjernens forskellige ben.
Når jeg står i stjernens midtpunkt, udpeger jeg et træ som står det antal meter væk et "ben" skal være, og går direkte ud til det træ, hvor jeg sætter en pind op ad træet som markering.
Herefter går jeg samme vej tilbage til midten af stjernen. Her udpeger jeg et nyt træ til det næste "ben".... osv.
