Træning af knæk, tilbagegang, stjerner m.m.

Tilbagegang / stifinderfod

For at hunden skal kunne udrede en wiedergang / tilbagegang uden at bruge unødigt meget energi, er det en kæmpe fordel, hvis hunden allerede har lært at søge tilbage, som beskrevet i kapitlet "Knæk – ved den rigtige metode".

En tilbagegang opstår, når sporlæggeren eller dyret vender 180 grader og går tilbage i sit eget spor.
Jeg anbefaler, at du først arbejder målrettet med at lære hunden at udrede de spidse knæk og sikrer dig, at den har forstået øvelsen, inden du begynder at træne tilbagegange.
Når hunden først har lært at den aldrig vil finde sporet længere fremme, når sporet forsvinder, har den meget nemt ved at løse en tilbagegang.

Begynd med korte tilbagegange

I begyndelsen laver du kun en tilbagegang på 2–3 meter. Når hunden kan løse denne opgave, øger du gradvist længden på tilbagegangen.

Ved sporprøver vil du normalt ikke blive præsenteret for tilbagegange, der er længere end cirka 20 meter.
I virkelighedens verden på praktiske eftersøgninger, vil du derimod kunne opleve, at et anskudt eller påkørt dyr laver en tilbagegang, som er betydeligt længere. Her kan vi tale om tilbagegange på 50-100 meter eller længere.
Derfor skal du naturligvis også arbejde med de lange tilbagegange, hvis dit mål er at blive optaget i Schweissregistret.

Tilbagegang med stifinderfod / stifinderafledning

Inden du begynder at lave tilbagegange med stifinderafledning til din hund, skal den kunne udrede almindelige tilbagegange uden stifinderafledning.

Hvis du ved en sporprøve bliver præsenteret for en tilbagegang med stifinderafledning, og hunden ikke er sporlydig, risikerer du, at hunden fortsætter fremad ved at slå over på og følge stifinderfoden.
Derfor er det vigtigt, at du har trænet hundens sporlydighed, inden du begynder at arbejde med stifinderfoden (afledningen) - så den holder den fært den er startet op på.

En tilbagegang med stifinderafledning består af tre momenter:

  • Tilbagegangen, hvor sporet føres tilbage i sig selv.
  • Stifinderfoden / stifinderafledningen, fortsætter fremad fra det sted, hvor tilbagegangen ender.
  • Det vinkelrette knæk, som afslutter tilbagegangen og fører sporet videre i en ny retning.

Hvis man analyserer disse tre momenter, vil man opdage, at en almindelig tilbagegang på en sporprøve ikke bør være noget større problem for en hund, der har lært at udrede knæk efter den "rigtige" metode og samtidig er sporlydig - da der på en almindelig sporprøve ikke er en stifinderafledning som kan forvirre hunden.

Derfor er det vigtigt, at du er sikker på, at hunden både kan udrede spidse knæk og er sporlydig, inden du begynder at forlange, at den skal kunne løse en tilbagegang, eller en tilbagegang med stifinderafledning, som den bliver præsenteret for på schweissregistrets schweissprøver.

Sådan lægger jeg en tilbagegang med stifinderafledning

  • Når jeg skal lægge en traditionel tilbagegang med stifinderafledning, som den anvendes ved schweissregistrets schweissprøver, begynder jeg med at markere det sted, hvor tilbagegangen skal starte - dvs. hvor knækket senere skal lægges.
  • Herefter fortsætter jeg 10–30 meter frem, afhængigt af hvor lang en tilbagegang jeg ønsker at lave.
  • Her markerer jeg tydeligt stedet, hvor jeg tager færtskoene af og lader dem stå i skovbunden (husk at markere dette sted tydeligt, så du kan finde færtskoene igen)..

Nu skal stifinderafledningen lægges.

  • Jeg fortsætter derfor mindst 50 meter lige frem uden færtskoene og slår derefter en stor bue ud til den ene side.
  • Jeg fortsætter rundt i den store bue, indtil jeg kommer vinkelret tilbage til det sted, hvor jeg efterlod færtskoene.
    Det er her, man finder ud af, hvorfor det er vigtigt at lave en stor og tydelig markering, præcis hvor man tog færtskoene af. Ellers kan man nemlig komme til at bruge ganske lang tid på at finde sine færtsko igen i skovbunden.
  • Når jeg har taget færtskoene på igen, går jeg tilbage til det sted, hvor jeg oprindeligt markerede, at tilbagegangen skulle begynde.
  • Her laver jeg et vinkelret knæk til den ene side, hvorefter sporet fortsætter i den nye retning.

Træn også lange tilbagegange

Vi kan træne alle de tilbagegange, vi vil, men en tilbagegang under en praktisk eftersøgning er ofte markant sværere for hunden at udrede end de forholdsvis korte tilbagegange, vi bliver præsenteret for ved de forskellige sporprøver.

Derfor er det vigtigt, at du på de kunstigt udlagte spor gradvist øger længden på tilbagegangene, så hunden ikke lærer, at enhver tilbagegang højst er 20 meter lang.
Lav derfor senere i træningsforløbet tilbagegange på 50-100 meter eller endnu længere.

Når hunden først har forstået opgaven og lært, at den ved at fortsætte med at søge tilbage på et tidspunkt finder afslutningen på tilbagegangen, er man kommet rigtig langt.

Når hunden kan løse de spidse knæk,
kan den også løse færtforvirringer
som stjerner og tilbagegange