Træning af knæk, tilbagegang, stjerner m.m.

Knæk ved den "rigtige" metode

Når hunden har lært at at løse de spidse knæk, løser den nemt almindelige knæk, wiedergane, benene i en stjerne og andre svære spormomenter, hvor færten pludselig forsinder

Når jeg skal lære min hund at udrede et knæk, begynder jeg altid med at udforme knækket som en pilespids.
Hunden har på dette tidspunkt aldrig tidligere været stillet over for opgaven med at udrede et egentligt knæk, da alle tidligere spor er blevet lagt i store, bløde buer.

I stedet for at lave et vinkelret knæk på 90 grader "bøjer" jeg knækket sammen, så vinklen bliver reduceret til en spids på mellem 10 og 20 grader.

Hunden skal lære, at den ikke kan finde sporet ved at fortsætte fremad

Når hunden kommer ud i spidsen af knækket (se illustrationen), vil den naturligvis fortsætte fremad og søge efter færten, da et sporforløb i hundens hoved på nuværende tidspunkt fortsætter fremad.

Jeg bliver stående i spidsen, holder fast i den 10 meter lange schweissrem og lader hunden søge foran mig, velvidende at den umuligt kan finde sporet ved at fortsætte fremad - og det er netop her, den store forskel ligger.
Hunden kan på ingen måde få succes ved blot at søge fremad og ud til siderne.
Den kan ikke, som beskrevet i kapitlet "Knæk – ved den forkerte metode", komme så langt ud til siden, at den via den stramme schweissrem bliver "ført" ned til sporet igen.
Dermed undgår man, at hunden bliver fejlindlært ved at få succes med at fortsætte fremad, selv om den har mistet færten.

Hjælp hunden med at søge tilbage

Når jeg træner mine hunde træner jeg det jeg kalder momenttræning. Dvs. at det moment jeg vil træne/forbedre, lægger jeg ind flere gange på et sporforløb, så øvelsen bliver gentaget igen og igen.
Når jeg træner spidse knæk, udlægger jeg et sporforløb, hvor de spidste knæk lægges 4, 5 eller 6 gange i løbet af et spor.

  • Hvis hunden er gået for langt frem og ikke af sig selv begynder at søge tilbage, forsøger jeg først at få øjenkontakt med den.
  • Hvis hunden ikke selv søger kontakt, siger jeg dens navn.
  • Når hunden kigger på mig, gør jeg mig lille, vender siden til den og bevæger mig stille og roligt baglæns ad sporet.
  • Når jeg kan se, at hunden begynder at søge tilbage mod mig, opfordrer jeg den til at finde sporet igen ved at sige "ja, søg sporet", mens jeg stadig bevæger mig baglæns i sporet.
  • Når jeg med min kropsholdning og attitude får lokket hunden så langt tilbage, at den ramme spidsen af knækket og tager det "rigtige" spor op, roser jeg hunden behersket, hvorefter sporarbejdet fortsætter.

Gentag øvelsen med mange spidse knæk

Lav så mange spidse knæk som muligt på dine træningsspor.
Hver gang gælder det om at lære hunden, at den skal søge tilbage, når den mister færten.
Hvalpen skal ikke være mange uger gammel, før jeg begynder at indlægge disse spidse knæk på 10–20 grader i sporene.
Samtidig undgår jeg fortsat lange, lige strækninger og bliver ved med at lægge sporene i slangegang.
Det er gentagelser og gode oplevelser, der skal til.

Når hunden langsomt begynder at forstå øvelsen, vil du opdage, at den begynder at ændre adfærd, når den kommer for langt frem i et spidst knæk.
I stedet for blot at fortsætte fremad, som den gjorde de første mange gange, vil den begynde at sætte tempoet ned og koncentrere sig mere om at finde færten igen.

Hver gang hunden går ud over det spidse knæk, skal du være klar til at hjælpe den tilbage ved selv at bevæge dig baglæns ad sporet.
Som inden for al anden hundetræning handler det om at gentage øvelsen igen og igen, indtil hunden har knækket koden.

Hvis samarbejdet mellem dig og hunden fungerer rigtig godt, og du er begyndt at rose den under sporarbejdet, når den gør de "rigtige" ting, vil du blive overrasket over, hvor hurtigt den lærer at løse opgaven.

Fra spidse knæk til vinkelrette knæk

Når hunden først har lært at udrede de spidse knæk, vil du blive overrasket over, hvor nemt og ubesværet den efterfølgende løser et almindeligt vinkelret knæk på 90 grader.
Du vil opleve, at hunden i et almindeligt 90 graders knæk ikke kommer så meget som en meter væk fra sporet, fordi træningen med slangegang og de spidse knæk nu går op i en højere enhed.

Hunden har lært at koncentrere sig om færten, tilpasse sit tempo og reagere korrekt, når sporet ændrer retning.
Du har dermed lært hunden en af de allervigtigste ting i selve sporarbejdet:

Når hunden mister sporet, er der kun én vej frem – og det er tilbage