Viden om schweisstræning

Kombination af ros og ris

Endelig kommer jeg frem til det, jeg egentlig ville fortælle om lydighed, ros og ris.
Når hunden er lydig i dagligdagen, vil den ikke have svært ved at forstå og efterkomme en behersket irettesættelse i form af et "Nej", hvis den under sporarbejdet vælger at slå over på en frisk afledningsfært.
Når hunden vender om og stopper med at følge afledningsfærten, roses den med et behersket: "Ja, det var godt.«
Når hunden efterfølgende rammer det oprindelige spor og omgående tager færten op igen, belønnes den endnu en gang med ros: »Ja, det var godt.«
Det er på denne måde, jeg kommunikerer med mine schweisshunde under træningen, på sporprøver og i det praktiske eftersøgningsarbejde.

Ros hunden, når den gør noget rigtigt

Uanset hvilken form for spor jeg går med mine hunde, vil hunden altid modtage et behersket "Ja, det var godt" fra mig, når den markerer en dråbe schweiss eller lignende.

Når hunden påviser et anskudssted eller et sårleje, modtager den omgående et "Ja, det var godt".
Når hunden arbejder med at udrede en stor stjerne eller rundgang og til sidst finder udgangen fra denne færtforvirring, får den ligeledes omgående ros.

Hvis hunden af en eller anden grund mister sporet, følger jeg med, mens den ihærdigt forsøger at finde færten igen.
I det øjeblik hunden krydser sporet og tydeligt tager færten op igen, modtager den straks et behersket "Ja, det var godt".
Og sådan kunne jeg blive ved med at nævne situationer, hvor jeg bruger ros til at bekræfte hunden i, at den har gjort noget rigtigt.

Gør kommunikationen sort eller hvid

Da hundetræning efter min opfattelse handler om at gøre tingene så sorte eller hvide som muligt, hvor det sorte er en adfærd, vi ikke ønsker, at hunden skal gøre ("Nej"), mens det hvide er den adfærd, vi ønsker at den skal gøre ("Ja, det var godt"), kan vi med disse enkle virkemidler kommunikere med hunden under arbejdet på schweisssporet.

Denne form for kommunikation er ikke noget, hunden lærer på en enkelt dag eller en uge.
Men når hunden først har lært at forstå og reagere på disse signaler, bliver sporarbejdet meget nemmere for både hund og fører.

Når du går bag hunden i den 10 meter lange schweissrem, kan du med et behersket "Ja, det var godt" rose hunden, hver gang den gør noget rigtigt, og med et roligt "Nej" gribe ind, når den gør noget forkert.
På den måde kan du løbende kommunikere med hunden uden at forstyrre dens koncentration unødigt.

"Ja, det var godt" er en rose-kommando jeg bruger, men man kunne med samme resultat bruge ordet "Dygtig" som et udmærket ord til at rose hunden. 

Verharren – en anden form for kommunikation

En anden måde at kommunikere med hunden på og få den til at bekræfte, at den har fat i det rigtige spor eller den rigtige fært, er ved hjælp af Verharren-metoden.

Verharren er en tysk metode, hvor hundens adfærd kan give føreren en bekræftelse på, om hunden arbejder på det rigtige spor eller ej.
Du kan læse mere om metoden i kapitlet "Verharren".