Viden om schweisstræning

Nej-kommandoen

Fysisk afstraffelse af hunde i forbindelse med træning eller i den daglige omgang med hunde er man heldigvis vokset fra, da dette blot gør hunden frustreret og skader førerforholdet.

Nogle er fortalere for, at man udelukkende skal træne hunde ved at belønne ønsket adfærd og ignorere uønsket adfærd.

Jeg er fuldstændig enig i, at man skal belønne ønsket adfærd, men ikke helt enig i, at man blot skal se til og ignorere uønsket adfærd.
Årsagen er ganske enkel. Når man arbejder med meget driftsstærke hunde, herunder jagthunde, bliver man efter min opfattelse nogle gange nødt til at "irettesætte" hunden. Dette skal på ingen måde tolkes som afstraffelse eller noget, der minder om det.

Når uønsket adfærd ikke kan ignoreres

Hvis hundens ædelyst er så stor, at den, hver gang man tager en frisklavet culottesteg ud af ovnen, straks hopper op på køkkenbordet og tager stegen i sin besiddelse, hjælper det ikke noget, hvis man blot ignorerer denne uønskede adfærd.
Hunden vil først stoppe den uønskede adfærd, når den ikke kan æde mere.

Man kan selvfølgelig lade være med at lave mad i huset. Man kan også sikre sig, at hunden ikke kan komme ind i køkkenet.
Jeg er nu mere tilhænger af, at hunden lærer, at den ikke må stjæle mad fra køkkenbordet, spisebordet, sofabordet eller andre steder i huset, men kun må spise den mad, den får serveret i sin madskål.

For at lære hunden dette lærer jeg den betydningen af en Nej-kommando, som ganske enkelt betyder:
"STOP omgående det du er i gang med".

Nej-kommandoen skal altid følges op med ros

Nej-kommandoen er efter min opfattelse en af de vigtigste kommandoer inden for hundetræning, forudsat at man evner at kombinere den med efterfølgende ros, når hunden ændrer adfærd til det vi ønsker - eksempelvis "Ja, det var godt" - så hunden forstår betydningen af kommandoen.

Jeg lærer mine hunde nej-kommandoen, fra de er helt unge, og bruger den i dagligdagen. Samtidig er jeg ved enhver lejlighed klar til at rose hvalpen, når den gør noget godt eller rigtigt, altså udviser en ønsket adfærd.

Det er vigtigt, at man først begynder at anvende nej-kommandoen i sportræningen, når man er 100 % sikker på, at hunden forstår betydningen af kommandoen.
Dette sikres ved, at hunden i mange andre sammenhænge tydeligt har vist, at den forstår nej-kommandoen.
For at kommunikationen skal have den ønskede effekt, kræver det, at hunden både forstår betydningen af nej-kommandoen og den efterfølgende ros, som den får, når den stopper en handling, vi ikke ønsker, at den skal udføre.
Det er meget vigtigt, at et Nej i træningen bruges som et indlært, roligt signal og ikke som en trussel eller forskrækkelse af hunden.

Et praktisk eksempel med hvalpen og sofaen

Lad os tage et eksempel.
Du ønsker ikke, at hvalpen skal op i sofaen, men alligevel forsøger den gang på gang at komme op i den.
En lille hvalp forstår ikke, hvad det betyder, når du siger Nej til den de første mange gange. Derfor må du i begyndelsen forsigtigt tage fat i hvalpen og forhindre den i at komme op i sofaen, samtidig med at du giver en Nej-kommando.
Hvalpen lærer hurtigt, at du ikke ønsker, at den skal op i sofaen, men fræk, som en hvalp nu engang skal være, forsøger den alligevel gang på gang.

Efter nogle dage træder du lidt væk fra hvalpen, mens den er på vej hen mod sofaen.
Umiddelbart inden hvalpen tager tilløb til at springe eller kravle op i sofaen, siger du uden at råbe et klart, tydeligt og langtrukkent "Nej ..." til hvalpen.
Hvalpen stopper op og kigger på dig og i samme øjeblik roser du den og kalder roligt på den, hvorefter den glad kommer hen til dig, hvor den igen får ros.

Dette er et simpelt eksempel på, hvordan du med en Nej-kommando kan stoppe hvalpen i at udføre en handling, du ikke ønsker, samtidig med at du giver den mulighed for at udføre en anden handling, som den mestrer, og derfor kan roses for.
Hvalpen adlyder Nej-kommandoen, og ved efterfølgende at kalde den hen til dig får du mulighed for indirekte at rose hvalpen for at have adlydt kommandoen.

Nej-kommandoen under sportræningen

Da sporarbejdet i hvalpestadiet først og fremmest handler om at motivere og atter motivere hvalpen, er der ikke behov for at anvende Nej-kommandoen i denne del af sportræningen.
Først langt senere i uddannelsen af spor- eller schweisshunden kan der blive behov for at inddrage Nej-kommandoen i sporarbejdet. 
Det kan eksempelvis være når hunden har lært at følge et ældre udlagt færtskospor, og begynder at vise for meget interesse for afledningsfærten.
Jeg tillader at mine hunde undresøger en afledningsfært og højt følger den en linelængde, men så skal de også slippe afledningsfærten og søge tilbage på sporet.
Hvis hunden begynder at følge afledningsfærten, eller rode rundt i området hvor afledningsfærten er afsat - og ikke viser tegn på at ville slippe den - giver jeg huden en Nej-kommande, efterfulgt af et "Søg sporet" i et lidt bestemt tonefald.
I samme sekund kunden retter ind og igen begynder at arbejde med det udlagte spor, ja i samme sekund roser jeg hunden med et "Ja, det var godt".
Kommandoen "Søg sporet" kender hunden, da det er den kommando jeg har brugt, hver gang jeg sætter hunden i gang med et sporforløb.

Sørg for at lære hunden at "Nej-komandoen"
i sportræningen, bruges som et indlært, roligt signal
og ikke som en trussel eller forskrækkelse af hunden