Viden om schweisstræning
Ståtid (alder på sporet)
Et spor, som ligger i 12 timer, bliver ikke dobbelt så svært at udrede, fordi det ligger i 24 timer.
Ståtiden er det tidsrum, der går fra det tidspunkt, hvor sporet lægges, og indtil man starter hunden op på at udrede sporet.
Det er oplagt, at jo længere tid sporet har ligget i skovbunden, desto mindre fært vil der under normale omstændigheder være tilbage, som hunden kan gå på.
Mange er alt for bekymrede over ståtiden på et spor, hvorimod hunden er fuldstændig ligeglad – selvfølgelig forudsat, at den har en stor sporlyst og de rette anlæg.
Hvis hvalpen har de rette anlæg, samtidig med at den er gennemtrænet og gradvist er blevet vænnet til en øget ståtid på sporene, kan den uden de store problemer udrede et overnatningsspor (uden schweiss på klovene) i en alder af ca. 4 måneder.
Afledningsfært – den egentlige udfordring
På diverse sporprøver, Schweiss-registrets kvalifikationstest eller egnethedsprøve er det ikke ståtiden på de udlagte spor, som giver hunden problemer. Nej, det er afledningsfærten, som frister hundene. Altså færten fra alle de dyr, som har krydset det udlagte spor, efter at det er blevet lagt.
Hvis du i et område, hvor der står meget klovvildt, lægger et spor om eftermiddagen kl. 16.00 og planlægger at gå det næste dag kl. 10.00, har sporet ligget natten over 18 timer).
Fra du har lagt sporet, og indtil det skal gås, har skovens dyr formentlig krydset ind over det udlagte spor flere steder.
Hvis en rudel dåvildt eller kronvildt eller flere stykker råvildt i morgentimerne – altså blot nogle få timer før hunden skal gå sporet – har krydset ind over det udlagte spor flere steder, er det denne afledningsfært, som bliver den største udfordring for hunden.
Denne afledningsfært står betydeligt stærkere end den fært, du selv har udlagt med færtsko, specielt hvis det er i morgentimerne, dyrene har krydset sporet.
Når jagthunden har gået mange træningsspor, vil den, hvis den selv skulle vælge, hellere vælge at gå på den friske afledningsfært, hvilket den ikke må (læs kapitlet om sporlydighed).
Du kan på baggrund af ovenstående roligt skrive dig bag øret, at det ikke er ståtiden (sporets alder), som er den store udfordring for din hund på diverse DKK-sporprøver, Schweiss-registrets kvalifikationstest eller egnethedsprøve.
Det er derimod den lækre og fristende afledningsfært.
Gradvis øgning af ståtiden
Ståtiden, altså alderen på de spor, du lægger til din hund, skal du øge i takt med hundens træningsmæssige udvikling.
Som tidligere nævnt kan en hvalp med stor sporlyst og de rette anlæg uden de store problemer udrede et overnatningsspor (uden schweiss på klovene) i en alder af ca. 4 måneder.
Jeg prioriterer ståtiden højere end sporlængden hos hvalpe og unge hunde, da specielt hvalpen sjældent har en god kondition, hvilket er påkrævet på de lange spor.
Afsnit i dette kapitel
- Hundens lugtesans
- Lidt fakta om hundens lugtesans
- Færtforhold
- Vindforhold og underlag
- Hvad er angstfgært
- Den individuelle fært
- Kønsmodnings-perioderne
- Sportræning i den svære kønsmodningsperiode
- Tryk på den rigtige knap
- Konflikter
- Schweiss eller ikke schweiss
- Klove
- Ståtid (alder på sporet)
- Længden på sporet
- Når sporet er for svært
- Kommunikation på sporet
- Nej-kommandoen
- Ros på sporet
- Kombination af ros og ris
- Fra sporhund til schweisshund
