Viden om schweisstræning
Den individuelle fært
Man kan ikke udlægge spor, som afgiver den "rigtige" angstfært fra et anskudt dyr. Det er først under de rigtige praktiske eftersøgninger, at hunden vil møde denne angstfært.
Men man kan gå en lille omvej og lære hunden at følge den individuelle fært.
Når hunden behersker denne spordisciplin, bliver det endnu nemmere for den at udskille angstfærten fra andre færte, når den først har erfaret, at angstfærten ofte fører frem til dyret.
Ved en almindelig eftersøgning af et anskudt dyr er det forholdsvis nemt for den unge hund at følge sporet eller færten.
Men hvis der er tale om en rudel då- eller kronvildt, magter den unge hund ikke at udskille det enkelte anskudte individ fra rudlen.
I træningen af schweisshunden er det derfor vigtigt, at man arbejder målrettet på, at hunden lærer at følge den individuelle fært. For at nå dette mål kan man træne en bestemt form for færtskospor.
Inden jeg beskriver, hvordan denne træning kan gennemføres, vil jeg nævne, at der er lavet rigtig mange forsøg på at efterligne situationen.
- Eksempelvis ved at 2-3 personer (alle med færtsko og klove), samlet med en-to meters mellemrum, går ud over en mark, eller inde i en skov, med færtsko på.
- 30 meter væk lægger man parralelt med de 2-3 andre færtskospor, det færtskospor som hunden skal følge.
- Efter ca. 50 meter fletter de andre 2-3 personer med færtsko, sig ind på det færtskospor som hunden skal sættes på.
- Alle følges nu ad endnu 50 meter.
- Mens de 2-3 andre med færtsko fortsætter, vinkler den person med de færtsko hunden skal følge, væk fra de andre og fortsætter ca. 50 meter hvor sporet slutter.
Alle som har gået med færtsko afsætter hver en individuel fært, hvorfor det er spændende og se, om hunden kan holde sig til det færtskospor den først er startet op på.
Teoretisk set er det en fin træningsmodel, men i virkeligheden viser det sig, at selvom teorien virker logisk, fungerer den ikke altid i praksis.
Det er selvfølgelig vigtigt, at de indledende træningsøvelser i sporlydighed er gennemarbejdet (læs kapitlet Sporlydighed).
Træning med levende vildt som afledningsfært
Den metode, jeg anbefaler til træning af hundens evne til at følge den individuelle fært, er at bruge levende vildt som afledningsfært. Det kræver selvfølgelig, at man har adgang til revirer med meget vildt.
- Når man befinder sig på et sådant revir, finder man eksempelvis en rudel dåvildt.
- Man har medbragt sine færtsko med dåvildtklove på, og efter at have taget færtskoene på går man stille og roligt frem mod rudlen.
- Dåvildtet vil på et eller andet tidspunkt bevæge sig væk fra dig, enten i gang eller løb.
- Når dette sker, fortsætter du med at gå efter dåvildtet med færtskoene på.
- Det er vigtigt, at du har gode oversigtsforhold, så du er sikker på, at du følger præcis den rute, hvor dåvildtet har gået eller løbet.
- Efter måske 100 meter, hvor du har fulgt præcis den samme rute som dåvildtet (dvs. gået i deres fod), stopper du op og markerer stedet ved at stikke en pind i jorden.
- Herefter laver du et spidst knæk eller en tilbagegang.
Vær forberedt på, at hunden sagtens kan fortsætte en eller to linelængder, før den reagerer på færtskiftet og søger tilbage.
Dette er en meget svær øvelse, da den kræver at hunden skal ignorere den friske afledningsfært, og bide sig fast i den kunstige færtskofært vi har lagt ud.
Afsnit i dette kapitel
- Hundens lugtesans
- Lidt fakta om hundens lugtesans
- Færtforhold
- Vindforhold og underlag
- Hvad er angstfgært
- Den individuelle fært
- Kønsmodnings-perioderne
- Sportræning i den svære kønsmodningsperiode
- Tryk på den rigtige knap
- Konflikter
- Schweiss eller ikke schweiss
- Klove
- Ståtid (alder på sporet)
- Længden på sporet
- Når sporet er for svært
- Kommunikation på sporet
- Nej-kommandoen
- Ros på sporet
- Kombination af ros og ris
- Fra sporhund til schweisshund
