Viden om schweisstræning

Vindforhold og underlag

De første spor, du lægger for din hund, skal altid lægges i medvind, dvs. at du har vinden i ryggen

Vinden kan have stor indflydelse på sværhedsgraden af et sporforløb, og generelt kan man sige, at jo kraftigere vinden er under sporudredningen, desto sværere bliver det for hunden at udrede sporet.

Ud over vinden, luftfugtigheden samt jord- og lufttemperaturen har det underlag, som sporet udlægges på, afgørende betydning for, om færten eller foden er nem eller svær for hunden at følge.

Den biologiske/bakteriologiske fært, som opstår, når vi knuser plantedele under vores fodsåler i skovbunden, varierer i styrke afhængigt af mængden af plantedele i underlaget.

Åben bøgeskov:
I en åben bøgeskov med en god og tæt vegetation i skovbunden står den biologiske/bakteriologiske fært stærkt.

Mark med vintersæd:
På en mark i oktober/november med vintersæd (kornarter, som sås om efteråret og høstes den følgende sommer) står den biologiske/bakteriologiske fært svagere end i den åbne og frodige bøgeskov.

Pløjemark:
På en pløjemark med ren jord uden plantedele står den biologiske/bakteriologiske fært svagest.

Træn hunden på forskellige underlag

Vi er tilbøjelige til at starte vores spor i skoven og lægge dem dér. Det er der ikke noget galt i, da mange dyr bliver nedlagt – og dermed også anskudt – i skoven.
Men der bliver skudt til mindst lige så mange dyr, mens de står på markerne uden for skoven.
Det er derfor vigtigt, at du også træner din hund i at finde et anskudssted andre steder end i den frodige skovbund.

Hvis du kun har trænet din hund til at opsøge et anskudssted i skoven, risikerer du, at hunden ikke forstår, hvad du forlanger af den, når den sættes til at opsøge et anskudssted 100 meter ude på en stubmark.
I stedet for at søge efter anskudsstedet kan hunden blot begynde at gå rundt med hovedet højt og primært bruge sine øjne.