Viden om schweisstræning

Færtforhold

Generelt kan man sige, at jo bedre færtforholdene er på dagen, desto nemmere er det for hunden at registrere og adskille de forskellige færte.

I den forbindelse skal man huske på, at når færtforholdene er gode, står afledningsfærten også godt. Det betyder, at gode færtforhold ikke nødvendigvis gør det nemmere for hunden at udrede sporforløbet, hvis den ikke er sporlydig.

Da temperatur, luftfugtighed, vindforhold m.m. ikke er ens gennem hele døgnet, kan og vil færtforholdene ændre sig fra morgen til formiddag, fra formiddag til eftermiddag, fra eftermiddag til aften og fra aften til nat.

Man kan derfor ikke altid gå ud fra, at et spor, som ligger i mange timer, kun bliver sværere for hunden at udrede, jo længere tid det ligger. Man vil opleve situationer, hvor det færtmæssigt kan være en fordel at lade sporet ligge nogle timer længere.

6 faktorer, der påvirker færten i skovbunden

I forbindelse med færten i skovbunden er der 6 faktorer, som spiller ind:

  1. Den biologiske/bakteriologiske fært
    Når et dyr løber gennem skoven eller over en mark eller eng, nedtrædes og knuses vegetationen. Derved starter en proces, som man kan kalde en biologisk/bakteriologisk fært.

  2. Den individuelle fært fra klovene
    Ved hvert klovaftryk efterlades eller afsættes en individuel fært fra klovene, som hæfter sig på jord og plantedele.

  3. Angstfærten
    Hvis dyret er anskudt eller påkørt, udskiller det omgående en angstfært fra kirtlerne mellem klovene.
    Det er denne angstfært, som den registrerede schweisshund senere skal specialiseres i at kunne følge.

  4. Jordens og luftens temperatur
    Afhængigt af jordens og luftens temperaturer taler man om, at jorden enten "ånder ind" eller "ånder ud".
    Dette er afgørende for, hvor nemt eller svært det er for hunden at registrere færten.

  5. Varmt og koldt vejr
    I varmt vejr afgives en kraftigere fært, som til gengæld aftager hurtigere end i koldt vejr, hvor færten er svagere, men holder længere. Derudover skal man være opmærksom på, at det varme vejr påvirke hunden, så den bliver overophedet.

  6. Når jorden ånder ind eller ud
    Specielt den sjette faktor, altså om jorden ånder ind eller ud, kan have stor indflydelse på hundens og især unghundens evne til at fastholde sporet.
    Jeg fremhæver i denne forbindelse specielt unghundene, altså hunde uden den store sporerfaring, da det efter min erfaring er dem, der påvirkes mest af, om jorden ånder ind eller ud.

    Jeg har gennem årene erfaret, at den ældre og rutinerede registrerede schweisshund er betydeligt mindre påvirket af, om jorden ånder ind eller ud. Årsagen er, at dens erfaring fra praktiske eftersøgninger har lært den at udrede et sporforløb med en meget lille færtkilde.
    Men for den unge hund er det en god idé at være opmærksom på disse færtforhold, både i forbindelse med træningen og i særdeleshed under praktiske eftersøgninger.

    Jordskorpens temperatur ændrer sig på kort sigt ikke ret meget, sjældent mere end 3–4 grader i døgnet, hvorimod lufttemperaturen kan svinge fra time til time og med helt op til 20 grader på en enkelt dag.

    Fært vil altid være til stede i den omkringliggende luft, og da alle ved, at varm luft stiger opad, er det oplagt, at færtforholdene vil være bedst, når jordskorpens temperatur er højere end den overliggende lufts temperatur.
    Når jordskorpens temperatur er højere end luftens temperatur, "ånder jorden ud", og når jordskorpens temperatur er lavere end luftens temperatur, "ånder jorden ind".

    Hvis man skal bruge denne viden i praksis, er det vigtigt at vide, at færtforholdene er gode, når "jorden ånder ud", og dårlige, når "jorden ånder ind".

Kropsfært og dynefært
Nogle vil mene, at kropsfærten fra det flygtende dyr også har betydning. Det har den bestemt, men denne kropsfært (dynefærten) er kun brugbar for hunden, umiddelbart efter at dyret er løbet, eller når hunden befinder sig tæt på dyret.
Årsagen er, at denne fært er vindbåren og hurtigt forsvinder som en brugbar fært på et ældre spor.
Man kan altid se på sin schweisshund, om man er tæt på et dyr eller ej, da hunden vil løfte hovedet under søget, hvis det er kropsfærten, den har registreret og følger.

Eksempler på gode og dårlige færtforhold

Det er en fordel at have kendskab til de forskellige færtforhold. For at gøre det nemmere at vurdere, om færtforholdene er gode eller dårlige, vil jeg nævne nogle eksempler.

En varm efterårsdag efterfulgt af nattefrost
Hvis man har en varm efterårsdag, og der er udsigt til nattefrost, afkøles luften.
Men da jorden holder på varmen, vil færten stå godt.
Det betyder, at hvis der er skudt til et dyr midt på dagen, og man først starter eftersøgningen en time før solnedgang, vil færten stadig stå godt, fordi jorden ånder ud.

Frostvejr efterfulgt af stigende temperaturer
Hvis man i en periode har haft både dags- og nattefrost, og lufttemperaturen pludselig stiger markant, vil den unge hund kunne opleve vanskelige færtforhold.
På grund af jordens lave temperatur ånder jorden ind, og hvis der samtidig blæser en kraftig vind, bliver færtforholdene endnu vanskeligere.

Tåge
Hvis det er tåget, skal man som udgangspunkt regne med gode færtforhold, da tåge ofte opstår, når kold luft møder en varm og fugtig jordskorpe.

Rimfrost
Rimfrost kan opstå, når jordskorpen er koldere end den overliggende luft, og temperaturen ved overfladen falder til under dugpunktet i frostvejr.
Hvis det ser ud til, at vejrforholdene ændrer sig op ad dagen, sker der ikke noget ved at vente nogle timer med eftersøgningen – tværtimod.

Solskin efter småregn
Solskin efter småregn giver som regel gode færtforhold, da færten generelt vil være bedre på en fugtig jordskorpe end på en tør jordskorpe.
Mange frygter uden grund regn i forbindelse med et forestående sporarbejde, hvilket er en skrøne. Fugt og fært er en god kombination.
Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at meget kraftig regn gennem længere tid kan »bortskylle« en del af færten.

Snevejr og jordens temperatur
Hvis jordskorpen er varm, og der sker et pludseligt vejrskifte til snevejr, hvor luften bliver kold, vil sneen lægge sig som en dyne oven på jordskorpen og være med til at sikre, at jorden holder på varmen.
Derved opstår gode færtforhold, hvor sporene ofte uden problemer kan udredes efter flere dage.
Hvis jordskorpen derimod er frossen, og der herefter falder sne oven på jordskorpen og færten, er færtforholdene ikke gode.

Temperaturforskellens betydning
Der kan nævnes mange forskellige kombinationer af færtforhold afhængigt af jordskorpens og luftens temperaturer.
Men generelt kan man sige, at jo større forskel der er mellem luftens og jordskorpens temperatur, desto større indvirkning har dette på, om færtforholdene er gode eller dårlige.
Vær opmærksom på, at alle målinger af jordens temperatur foretages i de øverste to centimeter af jordens overflade.