Holger 17 mdr. gammel
I denne video udreder Holger et 750 meter langt og 24 timer gammelt færtskospor. Sporet er lagt med tørre kronvildtklove (uden schweiss på klove eller skovbund) og lagt i et skovområde med meget afledningsfært.
I forlængelse af det 750 meter lange sporforløb, skal Holger udrede en hetz på godt 100 meter, hvor han fri af schweissremmen selv skal udrede dette hetzspor.
Holger er ved at blive meget stabil i sit sporarbejde, hvilket betyder at uanset hvilke udfordringer jeg byder ham på sporet, løser han dem meget tilfredsstillende.
Med det mener jeg, at Holger selv og helt uden min hjælp, løser alle de udfordringer han møder på sporet.
Jeg skal blot lade ham arbejde og sikre at han kan arbejde frit, uden schweissremmen hænger fast i noget.
Holger er normalt meget god til at markere evt. udlagte pyrschtegn/sårlejer, hvorfor jeg denne gang havde lavet en anden variation ved udlagte sårlejer.
Jeg havde under hvert sårleje nedgravet en plastdåse indeholdende en cocktailpølse. Når Holger markerede sårlejet, gik jeg frem til ham om gravede plastdåsen op og gav ham cocktailpølsen (som belønning).
Holgers store sporlyst og hans nedarvede evne til at markere en enkelt dråve schweiss eller lign. i skovbunden, ligger så dybt i ham, at variationen med den nedgravde plastdåe/cocktailpølse ikke havde nogen virkning. Tværtimod virkede det mere som et forstyrrende element, hvorfor jeg ikke vil bruge denne træningsmetode på Holger i den videre sportræning.
Andre artikler 12-18 mdr.
- Kønsmodningsperioden - Holger har tabt snuden
- Kønsmodningsperioden - Holgers 2. spor
- Holger har fundet sin snude igen
- Holger i vildsvinehegn for anden gang
- Holger 13 mdr. gammel går 600m/24t færtsposkor
- Holgers fede feriedage
- Holger 14 mdr. gammel - 24t/650m færtskospor
- Holger 600m/30t med hetz
- Holgers træning i hetz-spor
- Motivationsspor til Holger
- Holger træner pyrschtegn
- Holger fortsætter den gode udvikling
- Holger 17 mdr. gammel
- En forprøve som ikke gik som forventet